Året 2025 frem til 31. december
Medlemskort for året 2025
Pris pr. år kr. 100.
Giver adgang til rabat på op til 4 billetter til de fleste koncerter, dog ikke samarbejdskoncerter.
I mere end 50 år har Burnin Red Ivanhoe været et fast begreb i dansk musik. Altid genkendelig, altid udtryk for en bestemt måde at gå til musikken på, en unik lyd og en særlig holdning til det at spille musik for publikum.
I begyndelsen hed det syrerock. I dag er det en del af kulturarven.
Det nye er …… at der heldigvis ikke er ret meget nyt: Energien er usvækket og repertoiret langtidsholdbart. Burnin Red Ivanhoe er blandt de få bands i hele verden, der i levende live har stået distancen siden midt i 60’erne. Hjemmeside her .
Billetter – medlemmer kr. 200 og ikke-medlemmer kr. 250 ex. billetgebyr.
Den prisbelønnede sækkepibe- og fløjtevirtuos Calum Stewarts kraftfulde og lyriske spillestil er forankret i den traditionelle musik fra hans hjemstavn i det nordlige Skotland. Hans tydelige musikalske udtryk har udviklet sig gennem samarbejde med forskellige andre musikere i de skotske og irske musiktraditioner. Til forskel fra de fleste andre skotske sækkepibespillere har han kastet sig over den irske variant, de såkaldte uillean pipes.
Calum Stewart var med til at danne Mànran i 2010, men forlod bandet i 2012 for at koncentrere sig om sin solokarriere. Han turnerer nu hovedsagelig med sin egen trio og den skotske stepdanser Sophie Stephenson.
Calum fik for alvor sit store gennembrud med albummet“Tales from the North” fra 2017, og i 2018 blev han kåret til Instrumentalist of the Year ved MG Alba Scots Trad Awards.
Hjemmeside her
Billetter – medlemmer kr. 150 og ikke-medlemmer kr. 200 ex. billetgebyr.
Radiant Arcadia er et band bestående af kvinder med forskellige kulturelle og religiøse baggrunde og som ønsker at vise, at selv om vi er forskellige på rigtig mange områder, kan vi alligevel mødes i musikken og finde forståelse og kærlighed i et tværkulturelt musisk samarbejde.
Radiant Arcadia er groovy basklarinet, swingende harmonika, jødisk energibundt og en smuk syrisk harpenist og sanger, som kom gående til Danmark i 2016. Til denne koncert suppleres gruppen af den spanske sangerinde Radia Semillas de Eternidad (mongolsk strubesang og Sufi).
Kom og oplev deres fuldstændig blændende musikalitet og vellykkede fusionering af folkemusiktraditioner fra flere verdensdele.
Hjemmeside her
Billetter – medlemmer kr. 175 og ikke-medlemmer kr. 225 ex. billetgebyr.
Michael McGoldrick, John McCusker og John Doyle – Den keltiske folkemusiks legendariske triumvirat af musikalske legekammerater, tre afsindigt dygtige musikere, der i den grad svinger sammen på en scene.
Mike McGoldrick (fløjte, Uileann pipes, bodhran, clarinet, congas) er en tidligere BBC Radio 2 Folk Award-vinder, medstifter af Lúnasa og Flook, nuværende medlem af Capercaillie, og har desuden spillet med prominente navne som Mark Knopfler, Eddi Reader og John Cale.
BBC Radio 2 Folk Award-vinderen John McCusker (violin, fløjte, harmonium) fik sit gennembrud som efterfølger til Brian McNeill i The Battlefield Band og har siden spillet med bl.a. Mark Knopfler og Bob Dylan.
John Doyle er en af de fremmeste irske folkguitarister, en dygtig sanger, medstifter af den irsk-amerikanske gruppe Solas, tidligere kapelmester for Joan Baez, fast bestanddel af Mary Chapin Carpenters akustiske trio og meget mere. Han har også tidligere været på soloturné i Danmark.
De hæver hver især niveauet i alle de konstellationer, de medvirker i, men når de tre går på scenen sammen som trio, så slipper de for alvor deres musikalske legelyst fri og folder sig ud i et uhæmmet musikalsk triumftog med keltisk folkemusik fra allerøverste hylde.
Billetter – medlemmer kr. 175 og ikke-medlemmer kr. 225 ex. billetgebyr.
Er man til gedigen, velspillet blues med garvede mestre, så er man til ”Theessink & Møller.” Hver for sig er de kapaciteter i genren. Sammen er de en feinschmecker-oplevelse, der giver både gåsehud og smil på læben. Den kompetente blues-duo er garant for, at publikum får en intens og medrivende koncert. Repertoiret består af sange fra Hans Theessinks fyldige bagkatalog krydret med numre fra den traditionelle blues roots genre, som duoen mestrer så flot. Fremført med Theessinks dybe, varme baryton går det lige i eftertænksomme blueshjerter. Koncerterne er garneret med højt kvalificerede lækkerier for guitarentusiaster i form af følsomt fremførte improvisationer.
De har begge modtaget masser af priser, som de er glade for og stolte af, men selv sætter de allermest pris på bluesmusikken. At spille den og være i den – sammen med publikum. Det er DET, de brænder for, og DET, der brænder igennem, når de er sammen på en scene.
Billetter – medlemmer kr. 200 og ikke-medlemmer kr. 250 ex. billetgebyr.